Har du nodekendskab og korerfaring, og er du til korsang med kvalitet og udfordring, så er Silkeborg Motetkor lige noget for dig. Ring eller skriv til formanden og aftal et tidspunkt for en kort og uformel optagelsesprøve.
Silkeborg Motetkor er et blandet kor med ca. 35-40 medlemmer.
Koret blev grundlagt i 1948.
Silkeborg Motetkor har et bredt og alsidigt repertoire. Det spænder fra store klassiske værker for kor og orkester til a cappella-sang fra renæssance til nutid og danske og udenlandske sange og viser, rytmisk musik og jazz.
Vi satser på musikalsk kvalitet – herunder kvalitet af sangstemmerne. Derfor har vi jævnligt besøg af en sangpædagog, der underviser i den rette brug af stemmen.
Koret har de senere år haft et tæt samarbejde med Ensemble Zimmermann – et af Nordens bedste barokensembler – med opførelse af bl.a. Bachs Juleoratorium og Händels Messias. Og har også haft samarbejde med Trio Mio, John Højbye og Tritonuskoret, Den danske Salmeduo, David Strong, Silkeborg Big Band og flere midtjydske kor.
Koret har tilstræbt at tage på udenlandsrejse hvert andet år, og bla. været i Italien, Irland, Sverige og Tyskland, hvor det har givet koncert.
Kim Jepsen er korets dirigent.