Press "Enter" to skip to content

Om dirigenten

Bo Hulgaard er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium 1981 samt på efterfølgende kurser i direktion/opførelsespraksis hos bl.a Rilling/Gardiner i Stuttgart 1991.

Adskillige års undervisning i kor/ensembleledelse på Danmarks Lærerhøjskole, Musikinstituttet og Musikoverbygning, Aalborg Universitet.

Leder af Silkeborg Motetkor siden 1990. Har med dette kor opført flere større kor- og orkesterværker. x_12A5914

Som tilknyttet dirigent har vi Kim Jepsen. Kim er bas-baryton og kandidat i både klassisk sang og kirkemusik fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han arbejder til dagligt som organist og korleder i Mariehøj Kirke i Silkeborg, og ved siden af orgelbænken plejer han sin sangerkarriere i forskellig sammenhæng. Foruden at være fast medlem af Det Jyske Vokalensemble, er Kim assistent i DR’s koncertkor, og dertil hyppigt brugt som både solist og korsanger i det aarhusianske korliv.